Er det sundt at spise chokolade?

Fakta om chokolade:

De fleste ved, at grønsager er sunde, da de indeholder masser af antioxidanter som er med til at beskytte kroppens celler. Men ikke mange ved, at uforarbejdet kakao faktisk har flere antioxidanter end alle andre naturlige fødevarer.

Kakao har faktisk rigtig mange gode egenskaber, heriblandt en blodkarudvidende effekt. Den hindrer den kroniske inflammation samt harskning af det dårlige kolesterol. Kakaobønnens høje indhold af magnesium,  er vigtigt for hjertemuskulaturen. Og forskning viser også klare sammenhænge mellem kakao og nedsat risiko for blodpropper, slagtilfælde og hjerteanfald. pga.

Herudover indeholder Kakao også stoffer som påvirker vores hjerne og vores humør. Blandt andet koffein og theobromin, som har en opkvikkende effekt, samt tryptofan som vi bruger til at danne lykkehormonet serotonin. Ikke mindst så øger det frigivelsen af dopamin, som skaber lykkefølelse.

Det menes at 40 gram god mørk chokolade dagligt, kan have en positiv effekt på forhøjede kortisolniveauer (som man ofte ser ved stress). Dette har dog endnu ikke videnskabelig opbakning, og selvom at Chokolade har mange sundhedsfordele, betyder det ikke at du bør skifte grøntsagerne ud.

Chokolade indeholder jo også en masse kakaosmør og dermed en masse fedt og mange kalorier. Begynder du derfor at spise ekstra chokolade for at blive sundere, vil du sandsynligvis i stedet opleve at du tager på.

Find næringsrigtige opskrifter med mørk chokolade her : bechfood/opskrifter/desserter

Hvor sund chokoladen er, afhænger også af hvilken chokolade du spiser. Jo mere bitter, og jo højere kakaoprocent, jo mindre sukker og jo større sandsynlighed for et højt indhold af antioxidanter. Chokoladen lavet af uristede kakaobønner, har et højere indhold af vitaminer og antioxidanter, fordi den har gennemgået mindre varmebehandling og forarbejdning.

Man fristes til at sige ’jo mørkere jo bedre’, men selv inden for mørk chokolade er der store forskelle. Mange bryder sig nemlig ikke om den bitre smag, som netop kommer fra flavanolerne, og derfor tilsætter nogle producenter mere sukker, mens andre simpelthen trækker flavanoler og dermed antioxydanterne ud af chokoladen, så den mister sin sundhedsværdi.

Det bedste, og sundeste, er derfor mørk bitter chokolade i små mængder. -Velbekomme.

 

Blevet lækkersulten? Find sunde og næringsrige opskrifter på mellemmåltider og snack her: bechfood/opskrifter/mellemmåltid&snack

1 svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Læs også: mit indlæg ‘er chokolade sundt?’ […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *